28. sep. 2023 kl. 07:19
118 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald forud for tysk...

Torsdag er der udsigt til en mindre rentestigning fra start efter rentestigninger i den toneangivende amerikanske T-bond. Renten kan dog blive presset yderligere op, hvis torsdagens inflationstal fra Tyskland og Spanien ikke lander som ventet.

Den tyske inflation for september ventes at vise et fald til 4,6 pct. fra 6,4 pct., mens inflationen i Spanien ventes at tiltage til 3,3 pct. fra 2,4 pct. som følge af stigende brændstofpriser.

- Falder den tyske inflation mindre end ventet kombineret med en større stigning i den spanske inflation end ventet, kan renterne blive presset op, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.

Renten på den toneangivende toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg til 4,61 pct., og torsdag morgen ligger renten på 4,60 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 4 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg med 7 basispoint til 5,14 pct., og handles torsdag morgen med et lille fald i 5,12 pct. i Tokyo.

Rentestigningerne skyldes en stigning i oliepriserne på 3,7 pct., da de amerikanske olielagre onsdag dykkede mere end ventet.

I Danmark lukkede renten i 3,10 pct. og ligger dermed fortsat på det højeste niveau siden juli 2011.

Torsdag byder også på en tale fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- Vi venter som udgangspunkt ikke, at der kommer banebrydende nye signaler fra Powell. Han vil signalere, at renterne vil forblive høje i lang tid. Skulle Powell imod forventningen skærpe retorikken i aften, kan det give anledning til yderligere fald på aktiemarkedet, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

I sidste uge fastholdt Federal Reserve renten og signalerede samtidig, at renten vil forblive høj i længere tid. Det har løftet renten den seneste tid og presset aktiemarkedet ned.

Torsdag formiddag venter der også tillidsindikatorer for september fra eurozonen.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her