12. mar. 2024 kl. 07:12
92 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Udsigt til uændrede renter i afvent...

Der er ikke udsigt til ændringer i de danske obligationsrenter tirsdag morgen forud for dagens vigtige nøgletal - den amerikanske inflationsopgørelse for februar.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat tirsdag morgen.

De amerikanske investorerne på obligationsmarkedet solgte mandag lidt ud af obligationer. For den toneangivende tiårige blev det til en mindre rentestigning på 3 basispoint til 4,10 pct.

Tirsdag morgen er den tiårige T-bond rente 4,09 pct. på markedet i Tokyo, og det er stort set samme niveau, som da det danske marked lukkede mandag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede mandag med en stigning på 4 basispoint til 2,36 pct.

Der er flere vigtige økonomiske nøgletal på programmet tirsdag.

Fra Tyskland kommer endelige forbrugerpriser og fra Storbritannien er der jobrapport.

Men dagens - og ugens - vigtigste data er fra USA, hvor inflationsrapporten for februar fremlægges.

- Investorerne blev taget på sengen i sidste måned med en meget høj månedlig stigningstakt i inflationen. Hvis tendensen fortsætter i februar, kan det presse renterne noget op., skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Forbrugerpriserne venter at være steget 0,4 pct. på månedsbasis og 3,1 pct. på årsbasis. Månenden før var stigningerne på henholdsvis 0,3 pct. og 3,1 pct.

Kerneforbrugerpriserne estimeres at være steget 3,7 pct. på årsbasis mod en stigningstalt på 3,9 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her