03. jun. 2024 kl. 07:01
120 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Ventet rolig åbning - fokus på amer...

Det peger i retning af en rolig åbning på det danske obligationsmarked mandag oven på sidste uges amerikanske inflationsrapport.

Den var - til handlernes lettelse - helt som ventet, og viste en let aftagende prisstigningstakt på månedsbasis i april. Det sendte renterne en smule ned i både Danmark og USA.

Herhjemme betød det, at renten på den ledende tiårige statsobligation endte i 2,63 pct., som er 3 basispoint lavere end dagen forinden.

I USA faldt renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 5 basispoint til 4,50 pct. Mandag morgen falder den tiårige T-bondrente til 4,48 pct. på markedet i Tokyo.

Det er et enkelt point under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede for weekenden.

Der venter i løbet af mandagen et hav af tal for aktiviteten i industrisektoren. Fra europæisk side er der dog tale om reviderede tal for maj, og de ventes derfor ikke at få den store betydning - med mindre der er tale om store afvigelser fra den foreløbige opgørelse.

Der er også industrital fra USA, og her ventes det såkaldte ISM-indeks for industrien at få større betydning.

- I april bemærkede vi især, at de amerikanske industrivirksomheder rapporterede en pæn stigning i indkøbspriserne. Samtidig meldte virksomhederne om et fald i ordreindgangen. Vi forventer, at ISM-indekset for industrien vil være stort set uændret i maj. Skulle industriindekset falde, kan det presse renterne ned, vurderer Mathias Dollerup-Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank.

Der ventes et ISM-indeks på 49,7 pct. i maj mod 49,2 pct. måneden forinden.





.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her