29. nov. 2023 kl. 11:38
399 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

OECD ser lidt aftagende global vækst i 2024 og accelerati...

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) ser fortsat moderat økonomisk vækst på globalt plan i 2023 på trods af et hav af pengepolitiske stramninger, men næste år ventes væksten at aftage en spids, inden den igen skal øges året efter.

I 2023 ventes den samlede vækst i det globale bruttonationalprodukt (BNP) blive 2,9 pct., inden væksten ifølge OECD ses aftage til 2,7 pct. i 2024 og igen vokse til 3,0 pct. i 2025.

Det viser den seneste udgave af World Economic Outlook, der er offentliggjort onsdag.

I den første udgave af World Economic Outlook i år, der blev sendt på gaden i juni, var forventningen en global BNP-vækst på 2,7 pct. i år og 2,9 pct. næste år.

Den prognose blev siden - i september - opjusteret til en forventet vækst på 3,0 pct. i år og sænket for 2024 til det aktuelle niveau på 2,7 pct.

Dermed er vækstforventningerne i onsdagens rapport altså sænket en lille spids.

Overordnet venter OECD desuden højere vækst på de nye markeder end i de mest udviklede økonomier.

Samlet er økonomien dog - trods både krig og et utal af pengepolitiske stramninger i mange lande - meget modstandsdygtig, lyder konklusionen.

- Når man ser på de negative chok fra Ruslands aggressionskrig mod Ukraine og de skarpe stramninger af pengepolitikken, efterhånden som centralbankerne har reageret på inflation over målsætningen, har den globale vækst været uventet modstandsdygtig, skriver OECD blandt andet i onsdagens World Economic Outlook.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her