19. aug. 2025 kl. 15:34
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted: DBS Bank genoptager dækning med anbefalingen "hol...

DBS Bank fra Singapore genoptager sin analysedækning af aktien i danske Ørsted med den neutrale anbefaling "hold" og et kursmål på 220 kr.

Det skriver Bloomberg News.

Anbefalingen hos DBS Bank blev suspenderet i slutningen af maj - kort efter nyheden om, at ordningen for skatterabatter til eksempelvis udviklingen af vindmølleparker skulle udfases hurtigere end tidligere ventet.

Den historie har dog siden også udviklet sig en del, og mandag blev vindrelaterede aktier sendt i vejret af en historie om fastlæggelse af nærmere specifikationer for at opnå skatterabat til vindprojekter i USA.

De faldt ifølge børshuset Jefferies "næsten optimalt" ud, og herhjemme steg Vestas-aktien blandt andet med 15,1 pct. til 132,15 kr, mens Ørsted gik 1,2 pct. frem.

Tirsdag stiger energiselskabets aktie med yderligere 1,0 pct. til 213,60 kr. og lægger sig dermed tæt op ad kursmålet fra DBS Bank.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her