06. okt. 2023 kl. 16:28
350 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted får benspænd af jobrapport og stigende renter - dy...

Aktien i det danske energiselskab Ørsted havde kurs mod en lettere positiv afslutning på ugen, men det blev der vendt godt og grundigt om på efter offentliggørelsen kl. 14.30 af den amerikanske jobrapport for september.

En langt stærkere jobskabelse i den amerikanske økonomi end ventet i sidste måned har nemlig sendt renterne yderligere i vejret - og netop renteniveauet er en stor bekymring hos Ørsted-investorerne i øjeblikket, da selskabet er afhængig af attraktiv finansiering til sine store havmølleprojekter, som ofte koster adskillige milliarder at opføre.

Højere udgifter til at opføre projekter var da også den primære årsag til, at Ørsted sidst i august annoncerede milliardstore nedskrivninger på nogle af sine havmølleprojekter i USA. Siden dengang er kursen på Ørsted-aktien styrtdykket fra ca. 550 kr.

Fredag ved 16.30-tiden ligger Ørsted-aktien 3,1 pct. lavere end torsdag i 328,40 kr. Dermed har den kurs mod at lukke i det laveste niveau siden 2017. Før fredagens jobrapport fra USA var kursen 340,80 kr.

I år er Ørsted-aktien dermed faldet 48 pct., mens faldet siden toppunktet for aktien i januar 2021 på 1355 kr. kan opgøres til 76 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her