Det kommer ikke til at påvirke Ørsteds forretningsplan - herunder kapitaltilførslen på 60 mia. kr. - at den danske energiudvikler torsdag aften fik sænket sin kreditvurdering hos et af de store bureauer.
Det slår Ørsteds finansdirektør, Trond Westlie, fast. Flere analytikere ser det dog som et klart negativt tegn.
Torsdag aften sænkede kreditvurderingsbureauet S&P sin rating af Ørsted et trin til "BBB-". Det er det laveste niveau i kategorien "investment grade", som afspejler investeringer, hvor långiver kan forvente at få pengene tilbage.
Den sænkede vurdering skyldes ifølge S&P øgede risici forbundet med selskabets amerikanske portefølje af havmølleprojekter.
- Vi har noteret os S&P´s ændring til BBB-rating med stabil udsigt og Moody´s bekræftelse af Baa2-rating med stabil udsigt. Disse forventede opdateringer påvirker ikke vores forretningsplan, og der er taget højde for dem i størrelsen på kapitaltilførslen, siger Trond Westlie.
Ørsted meddelte mandag, at selskabet nu skal rejse 60 mia. kr. i ny kapital gennem salg af nye aktier. Det skyldes primært, at Ørsted ikke længere vurderer, at det er muligt at frasælge halvdelen af det amerikanske havvindmølleprojekt Sunrise Wind. Det efterlader et hul i kassen på cirka 40 mia. kr.
Derfor er det nødvendigt med en kapitaltilførsel for sikre, at Ørsted kan fastholde sine kreditvurderinger.
Det slog Ørsteds topchef, Rasmus Errboe, fast mandag, hvor han også fortalte, at Ørsted har været i dialog med de store vurderingsbureauer forud for udmeldingen.
- Det er vores vurdering, at en kapitaltilførsel på 60 mia. kr. er nødvendigt og tilstrækkeligt, for at vi kan vedblive med at have en solid kreditværdighed og en robust kapitalstruktur, sagde Ørsted-direktøren.
Det er altafgørende for Ørsted at bevare en "investment grade"-vurdering og dermed ikke ryge ned i kategorien "junk".
Ryger Ørsted under skillelinjen vil det ikke blot gøre det dyrere at låne penge hos bankerne. Det vil også øge det beløb, som Ørsted skal stille i risikobeskyttelse hos partnere ved opførelsen af projekter og gøre det nødvendigt for det danske selskab at stille yderligere sikkerheder ved for eksempel handel med strøm på energibørserne.
- Kapitaltilførslen vil styrke vores kapitalstruktur og likviditetsreserve og understøtte en solid "investment grade"-rating og et finansielt robust Ørsted. Vi er komfortable med vores kreditnøgletal, som vi mener svarer til en solid investment grade-rating, siger Trond Westlie.
NEGATIV OVERRASKELSE
Hos analytikerne i Sydbank og Danske Bank ser man dog med større bekymring på den seneste nedgradering.
Danske Banks chefkreditanalytiker, Jakob Magnussen, kalder det for "meget overraskende".
- Vi havde forventet, at S&P ville forblive på "BBB" og muligvis endda give et positivt outlook, siger han ifølge Bloomberg News.
Også i Sydbank er chefaktieanalytiker, Jacob Pedersen, overrasket over nedgraderingen og ser det som negativt for Ørsted.
- Kapitalindsprøjtningen på 60 mia. kr. vil i vores optik styrke Ørsteds finanser i en grad, så selskabets kreditvurdering bør komme i god afstand af junk. Derfor undrer S&Ps nedjustering – med mindre der er opjusteringer på vej efter en succesfuld kapitalrejsning, skriver han.
Ørsted-aktien kuldsejlede mandag oven på nyheden. Den tog et dyk på knap 30 pct. og er faldet de efterfølgende handelsdag til en kurs på omkring 203 kr. Det er det laveste niveau nogensinde og et godt stykke under noteringskursen i 2016 på 235 kr.
- Ørsted-aktionærerne kan lige nu blot afvente tegningsprospekt og tegningspris på de nye aktier. Tegningsprisen vil være afhængig af niveauet for aktiekursen op til offentliggørelse af prospektet. Ørsted skal hente cirka 70 pct. af den nuværende børsværdi i ny kapital, så i perioden indtil, vil Ørsted-aktien være påvirket af høj usikkerhed om pris og udvanding, vurderer Jacob Pedersen.
Den danske stat, der ejer 50,1 pct. af aktierne i Ørsted har allerede givet grønt lys til at købe halvdelen af de nye aktier.
.\\˙ MarketWire
Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her