Aktierne hos Ørsted og Vestas dykker tirsdag, hvor investorerne endnu engang skal vurdere et nyt præsidentdekret, der er rettet mod den grønne energisektor.
Det er den amerikanske præsident Donald Trump, som lægger op til at udfordre definitionen for, hvornår et projekt er igangsat. Det er afgørende for, om et vedvarende energiprojekt kan modtage statslig økonomisk støtte - subsidier.
Det rammer de to grønne aktier, der dratter mod bunden af C25-indsket. Ørsted falder 1,2 pct. til 274,90 kr., mens Vestas dykker 2,0 pct. til 106,75 kr.
- Præsident Trump udstedte i går aftes en bekendtgørelse om at "stoppe markedsforvridende subsidier" til vedvarende teknologier, herunder vindenergi. OBBBA (one big beautiful bill act, red.), der blev underskrevet den 4. juli, tillader, at der kan gøres krav på kreditter frem til 2030, så længe "byggestart" opnås inden juli 2026, skriver Citi i et analysenotat.
På nuværende tidspunkt er et projekt startet, når 5 pct. af de planlagte investeringer er foretaget, eller hvis projektet rent fysisk er sat i gang.
- Bekendtgørelsen sigter efter definitionen af "byggestart", skriver Citi.
Ifølge storbanken lægges der op til, at en substantiel del af et projekt fremover skal være opført, før man kan benytte sig af de gældende regler.
For nuværende fastholder Citi dog både købsanbefaling for aktien samt kursmålet på 190 kr.
Den amerikanske præsident har løbende langet ud efter vedvarende energiprojekter, herunder vindparker. Det har skabt uro i forhold til de havvindparker, som allerede er i færd med at blive opført.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her