Ørsted kommer til at slanke organisationen for at tilpasse sig en ny virkelighed og en mere udfordrende situation for det danske energiselskabet.
Det fortæller administrerende direktør Rasmus Errboe tirsdag ved en pressekonference, i forbindelse med at Ørsted har gennemført sin kapitalforhøjelse på 60 mia. kr.
Fredag kunne Berlingske Business beskrive, at det blandt cheferne i Ørsted er kendt, at omkring 20 pct. af selskabets 8000 ansatte skal skæres fra. For en måned siden fortalte Rasmus Errboe også til analytikere ved et såkaldt "earnings call", at organisationen skal tilpasses i løbet af 2025 og 2026.
De nærmere detaljer om den forestående tilpasning ønsker topchefen dog ikke at komme ind på.
- Jeg har i løbet af hele 2025 sagt, at det som en konsekvens af den virkelighed, vi befinder os i, men i særdeleshed også som konsekvens af den opdaterede og mere fokuserede strategi, som vi nu har i Ørsted, indleder Rasmus Errboe.
- På den baggrund er det nødvendigt, at vi tilpasser vores organisation. Jeg har også været tydelig omkring, at det er en kommunikation, vi venter at komme ud med i fjerde kvartal i år, men det er en dialog, jeg gerne vil have med mine medarbejdere først, fortsætter han.
I Berlingske Business´ artikel fra i fredags fremgik det, at information om fyringsrunden er planlagt i indeværende uge.
På pressekonferencen spørges der yderligere ind til holdbarheden ved, at der året igennem har været snak om en fyringsrunde.
- Du har fuldstændig ret i, at det er noget, som ligger mig meget på sinde, at vi behandler vores medarbejdere på den bedst tænkelige måde, og at Ørsted er et godt sted at arbejde, siger Rasmus Errboe.
- Når det er sagt - og derfor - er det en dialog, jeg gerne først vil have med vores medarbejdere i forhold til tilpasningen, afslutter han.
Ørsted annoncerede sent mandag, at selskabet har solgt alle udbudte aktier i forbindelse med sin kapitalforhøjelse på 60 mia. kr. uden hjælp fra det banksyndikat, som selskabet var gået sammen med.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her