02. jun. 2025 kl. 08:49
104 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted/Citi: Fordobling af amerikansk told kan koste ny n...

Det kan koste Ørsted endnu en milliardnedskrivning, hvis den amerikanske told på stål og aluminium som varslet bliver fordoblet.

Det vurderer storbanken Citi.

Ørsted måtte i første kvartal æde en nedskrivning på 1,2 mia. kr. som følge af told i USA på stål og aluminium. Dengang lød satsen på 25 pct., men med fredagens udmelding fra Donald Trump bliver tolden fra 4. juni sat op til 50 pct.

Det kan ramme de to projekter, Sunrise Wind og Revolution Wind, som Ørsted har under opførsel i USA.

- Hvis vi antager, at Ørsted endnu ikke har flyttet udstyr til USA i ugerne efter regnskabet for første kvartal, vil den annoncerede told på 50 pct. sandsynligvis føre til en yderligere nedskrivning på cirka 1,2 mia. kr. i andet kvartal, skriver Citi-analytiker Jenny Ping.

Samtidig spøger forhandlingerne mellem EU og USA også i baggrunden.

Den amerikanske straftold på 20 pct. på europæiske varer er fortsat udskudt, så længe de to parter forhandler om en mere permanent handelsaftale.

Men skulle forhandlingerne falde til jorden og tolden blive en realitet, vil det formentlig koste Ørsted en nedskrivning på 600 mio. kr., lød det fra energikæmpen i første kvartal.

- Disse toldrisici hjælper ikke Ørsteds aktiefortælling, konkluderer Jenny Ping.

Hun har fortsat en salgsanbefaling af aktien og et kursmål på 211 kr.

Ørsted lukkede onsdag inden Kristi himmelfart med et fald på 0,4 pct. til 268,30 kr.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her