16. aug. 2024 kl. 10:37
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted/Danske: Håb om slut på nedskrivninger brast - fast...

Ørsted får skåret kursmålet til hos Danske Bank, efter at den danske energiudvikler igen har måttet nedskrive i sin portefølje.

Det oplyste Ørsted i sit regnskab for andet kvartal, der - hvis man ellers ser bort fra nedskrivningerne - viste fine takter for indtjeningen.

- Efter et rædselsfuldt 2023, hvor Ørsted blev rystet i sin grundvold af store nedskrivninger på den amerikanske portefølje, troede vi, at det var overstået, skriver Casper Blom og fortsætter:

- Det viser sig dog, at det var det ikke, da nye nedskrivninger tog fokus ved regnskabet for andet kvartal. Vi holder os alligevel til vores købsanbefaling på grund af en god driftspræstation og pengestrømme samt af værdiansættelsesårsager, fortsætter analytikeren.

Kursmålet sænkes til 480 kr. fra 500 kr., men anbefalingen "køb" gentages.

Ørsted falder fredag 0,1 pct. til 391,70 kr. efter et dyk på 7,2 pct. torsdag.



.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her