08. okt. 2025 kl. 07:26
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted/Jefferies: Kursmålet hæves til 130 kr. efter lukke...

Det amerikanske børshus Jefferies har løftet sit kursmål for Ørsted til 130 kr. fra 105,60 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Ændringen kommer, efter at det danske energiselskab Ørsted sent mandag oplyste om afslutningen af den historisk store aktieemission på 60 mia. kr.

Det tidligere kursmål blev justeret, efter at tegningsretterne til kapitaludvidelsen blev udskilt fra Ørsted den 17. september.

Resultatet af den meget omtalte kapitaludvidelse blev, at 99,3 pct. af alle tildelte tegningsretter blev udnyttet af enten eksisterende aktionærer eller af investorer, som har købt tegningsretter. Og udbuddet af den resterende del blev overtegnet, hvilket alt andet lige signalerer stor opbakning til kapitalplanerne fra Ørsted.

- Mit første indtryk er, at det er en stor succes. Man har en mere end fuldtegnet aktieemissionen, som er den største i Norden nogensinde. Og det er sket i et miljø, hvor risici omkring Ørsted har været meget store, sagde Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, til MarketWire mandag aften, da resultatet blev offentliggjort.

Ørsted-aktien faldt tirsdag med 0,9 pct. til 121,25 kr.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her