01. nov. 2023 kl. 06:57
184 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsteds milliardtab sender ledelsen på arbejde for at sty...

Ørsteds gigantiske nedskrivninger og hensættelser på havmølleprojekter i USA sender ledelsen på arbejde for at styrke kapitalstrukturen. Desuden skal der ses nærmere på eventuelle konsekvenser for Ørsteds langsigtede strategiske ambition og selskabets finansielle mål.

Det fremgår af en af nattens børsmeddelelser fra selskabet.

En gigantisk nedskrivning på 28,4 mia. kr. i tredje kvartal og en hensættelse på 8-11 mia. kr., der belaster regnskabet i fjerde kvartal, påvirker kapitalstrukturen, og derfor vil Ørsted sætte skub i en række tiltag for at understøtte sin kapitalstruktur.

Og der vil blive arbejdet over en bred kam for at styrke finanserne.

- Ud over omkostningsbesparelser omfatter tiltagene forbedringer af arbejdskapitalen herunder gennem supply chain-finansiering, prioritering af udviklingsaktiviteter, rationalisering af porteføljen og andre tiltag, der har til formål at styrke selskabets kapitalstruktur.

Hvad der ligger i "andre tiltag" uddybes ikke.

Ud over kapitalstrukturen skal ledelsen også se nærmere på, hvilke konsekvenser det vil få for de finansielle mål og selskabets nuværende langsigtede strategiske ambition om udbygning af vedvarende energi.

- Ørsted forventer at opdatere markedet om dette senest i forbindelse med udmeldingen af vores resultat for fjerde kvartal af 2023, herunder, hvis det bliver relevant, om de potentielle konsekvenser for den langsigtede strategiske ambition og de finansielle mål, lyder det i meddelelsen.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her