11. dec. 2024 kl. 12:54
89 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsted/Sydbank: Ikke overraskende salg af taiwanesisk pro...

Ørsteds frasalg af 50 pct. af det taiwanesiske havvindprojekt Greater Changhua 4 til Cathay Life Insurance er ikke overraskende og salgsprisen på 11,6 mia. kr. ligger inden for det danske energiselskabs målsætning for værdiskabelse.

Det skriver Sydbanks Ørsted-analytiker og aktieanalysechef, Jacob Pedersen, der efterfølgende gentager anbefalingen "køb" af aktien.

- Frasalget medfører ingen nævneværdig regnskabsmæssig gevinst i år, så aktiverne er frasolgt til en værdi tæt op af den bogførte værdi, skriver Jacob Pedersen.

Han fremhæver også, at det naturligvis er godt nyt, at salgsprisen er inden for Ørsteds målsætning for værdiskabelse.

Salgsprisen for de 583 MW modsvarer 40 mio. kr. per MW, hvilket er noget højere end de 29 mio. kr. per MW for den lignende salgsaftale for Gode Wind 3.

Forskellen forklares med en dyrere opførelse i Taiwan end på det mere modne tyske marked.

Sydbanks analytiker understeger også, at Ørsted-aktien i øjeblikket er tynget af usikkerhed forbundet til valget af Donald Trump til USA´s næste præsident.

En total opbremsning af tildeling af nye projekter i Trumps præsidentperiode kan bestemt ikke afvises, skriver Jacob Pedersen, men han ser dog ikke risiko for allerede godkendte projekter såsom Revolution Wind og Sunrise Wind.

- Til gengæld kan et amerikansk marked på vågeblus intensivere konkurrencen om andre havvindprojekter til opførelse efter 2030.

Renterne kan også udgøre en modvind i fjerde kvartal, vurderer Jacob Pedersen, der ser nye renterelaterede nedskrivninger i årets sidste kvartal.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her