Det lykkedes mandag Ørsted at gennemføre sin planlagte kapitaludvidelse på 60 mia. kr. uden nogen form for hjælp fra et garanterende banksyndikat, og selv om de store aktionærer i selskabet på forhånd havde lovet at købe nye aktier, hæfter aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, sig ved den store støtte, energiselskabet har fået fra de øvrige aktionærer.
- Mit første indtryk er, at det er en stor succes. Man har en mere end fuldtegnet aktieemissionen, som er den største i Norden nogensinde. Og det er sket i et miljø, hvor risiciene omkring Ørsted har været meget store, siger Jacob Pedersen til MarketWire mandag aften.
- Måske er det ligefrem en bragende succes. I al fald en stor succes.
Resultatet af Ørsteds meget omtalte kapitaludvidelse blev mandag, at 99,3 pct. af alle tildelte tegningsretter blev udnyttet af enten eksisterende aktionærer eller af investorer, som har købt tegningsretter.
- Det er en klar tilkendegivelse fra investorerne til Ørsteds nuværende projekt, og det må være rart at opleve i Ørsted. Så det er en rigtig god dag.
Samtidig afhændes de resterende udbudte aktier, som ikke er blevet solgt via tegningsretterne, til aktionærer, der har budt ind på yderligere aktier, og alle ordrer op til 22.446 nye aktier vil blive imødekommet. Større ordrer end det vil alene få tildelt ligeledes 22.446 nye aktier.
Der har været spekuleret i, at den store potentielle udvanding ved ikke at udnytte tegningsretterne i meget høj grad ville sikre kapitaludvidelsen på 60 mia. kr.
Sydbanks Jacob Pedersen var dog ikke så skråsikker inden mandagens melding.
- Det var ikke mit indtryk, for risikoen er meget store, så mange investorer har skullet afveje den risiko i forhold til, om de skulle bruge mere på Ørsted, eller nøjes med det, man allerede havde.
Samtidig fremhæver aktieanalysechefen det som en "reel succes", at det ikke har været nødvendigt for den danske energikæmpe at anvende banksyndikatets garanti.
- Ja, der ligger et godt signal i det. Vi vidste fra start, at det ville blive en succes med 60 mia. kr. i kassen, men en reel succes er jo, hvis man ikke skal have hjælp fra det garanterende bankkonsortium.
Jacob Pedersen henviser her til, at den svenske og den danske stat tilbage i 2020 måtte træde til med flere penge end planlagt i forbindelse med luftfartsselskabets kapitaludvidelse. Det var dengang, inden SAS blev overtaget og afnoteret.
- Så det er rigtig gode nyheder for Ørsted det her.
Den danske stat, der ejer lidt mere end 50 pct. af aktierne, havde på forhånd lovet at købe sin proportionelle andel af nye aktier. Altså for godt 30 mia. kr.
Norske Equinor, der ejer 10 pct. af Ørsted, havde ligedeles lovet at købe sin del på 6 mia. kr., mens Andel Energi med en ejerandel på 5 pct. også havde lagt billet ind på nye aktier for 3 mia. kr.
Trods Ørsteds vellykkede kapitalrejsning fastholder Sydbank og Jacob Pedersen en neutral "hold"-anbefaling af aktien i energiselskabet.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her