02. okt. 2024 kl. 12:15
118 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk mi...

Tiltagende spændinger i Mellemøsten sender igen oliepriserne - og derfor også olieselskaberne i Europa - op i onsdagens handel.

Undergruppen af energiaktier i Stoxx 600-indekset stiger onsdag middag med 1,9 pct. og er dermed den klart mest stigende sektor i det brede paneuropæiske indeks, som samlet falder med 0,1 pct.

Et missilangreb fra Iran på Israel tirsdag udløste igen stigninger i oliepriserne, og siden har Israel også varslet gengældelse.

Efter angrebet tirsdag steg prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering i december fra omkring 71 dollar til godt 74 dollar, og onsdag fortsætter prisen opad til 75,45 dollar per tønde.

Nogenlunde samme billede gør sig gældende for den amerikanske WTI-olie, hvor prisen for en tønde til levering i november tirsdag gik fra cirka 67,50 dollar til godt 70 dollar. Onsdag er prisen kravlet yderligere op til 71,79 dollar per tønde.

Blandt enkeltaktierne i sektoren stiger finske Neste onsdag 3,3 pct. til 34,80 euro på børsen i Helsinki, og franske Totalenergies løftes med 2,6 pct. til 60,82 euro i Paris.

På den hollandske børs i Amsterdam stiger Shell med 2,1 pct. til 30,76 euro, og i London løftes BP med 2,0 pct. til 409,20 pence.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her