13. mar. 2025 kl. 17:45
87 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internation...

Olieprisen er faldet torsdag eftermiddag oven på Det Internationale Energiagenturs seneste prognose for olieefterspørgslen.

Organisationen skar torsdag formiddag sin forventninger til væksten i olieefterspørgslen, og advarede om at USA´s handelspolitik kan lægge en dæmper på forbruget.

For hele 2025 spår IEA nu en vækst i olieforbruget på 1,03 mio. tønder om dagen - 70.000 tønder mindre end i rapporten fra sidste måned. Olieefterspørgslen i første kvartal ventes nu at være 160.000 tønder om dagen lavere, end IEA tidligere ventede.

Og olieudbuddet vil sandsynligvis ifølge IEA overstige efterspørgslen med omkring 0,6 mio. tønder olie om dagen i år.

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie Brent er faldet støt henover torsdagen og ligger ved 17.40-tiden i 70,17 dollar mod 70,83 dollar onsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 66,86 dollar per tønde mod 67,63 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her