ALK-Abelló var onsdagen solstrålehistorie, og aktien tog et markant kurshop efter et bedre end ventet regnskab.
I eliteindekset var det så som så med nyheder, men regnskabsaktuelle Bavarian Nordic endte i toppen af indekset forud for regnskabet for tredje kvartal, der lander torsdag.
Eliteindekset C25 kunne ikke helt finde takten onsdag og efter et plus på 1 pct. i formiddagstimerne, gik indekset i rødt efter amerikanske tal for producentpriser og detailsalg, som fik markederne til at bakke en smule.
Men indekset fandt tilbage og steg 0,4 pct. til 1691,94 - den fjerde handelsdag i streg i plus.
- Det er vanskeligt at forklare, hvorfor aktierne skulle falde på de amerikanske tal - men der var også tale om relativ begrænset reaktion. Og så tror jeg, man skal set i lyset af, at renterne faldt 20 basispoint og aktierne steg 2 pct. tirsdag efter de amerikanske inflationstal, siger Otto Friederichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje, til MarketWire.
- Det er robuste tal, vi ser onsdag - og det ændrer ikke ved, at markedet fortsat tror på, at den amerikanske centralbank - ligesom den europæiske - er færdig med at hæve renten, siger han.
CYKLISKE AKTIER TOPPER I C25
Herhjemme toppede Netcompany og Bavarian begge med plusser på henholdsvis 4,3 pct. til 226,60 kr. og 3,6 pct. til 151,65 kr.
- Der er en risikovillig stemning på markedet onsdag, så man køber de lidt mere cykliske aktier, og det er også lige præcis de aktier, der stiger mest i markedet, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.
Bavarian er ligeledes klar med regnskab torsdag, og forventningerne inden er lovende og fordrer pæn vækst. Omsætningen ses således stige væsentligt.
- Vi modellerer en salgsfremgang på 17 pct. og et salg på 395 mio. kr. i kvartalet. Vi modellerer en salgsfremgang på 75 pct. for Encepur mod flåtbåren hjernebetændelse svarende til et salg på 109 mio. kr. Dermed vil kvartalssalget bekræfte, at både salget af Rabipur/Rabavert og Encepur er tilbage på niveauerne før covid-19, konstaterer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen forud for regnskabet.
I toppen blandede Danske Bank sig med et plus på 2,8 pct. til 173,10 kr. uden selskabsspecifikt nyt.
Ørsted var en af de fem aktier, der faldt onsdag. Energikoncernen tabte 0,2 pct. til 310,40 kr. efter et plus tirsdag på 6,4 pct., hvor det blandt andet kom frem, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter fratrådte med øjeblikkelig virkning.
Ledelsesændringerne kommer efter en periode, hvor Ørsted har nedskrevet store milliardbeløb, hvilket har dæmpet investorernes tillid til selskabet.
Ørsted fik følgeskab af Demant, Novo Nordisk, Genmab og Rockwool.
BEGEJSTRING FOR ALK
Uden for C25 bragede ALK-Abelló op med 16,7 pct. til 93,65 kr., efter et regnskab som viste en noget bedre indtjening end ventet.
Ifølge Mads Zink er investorerne især begejstrede for tabletsalget i Europa, der er kommet tilbage på sporet igen efter bekymring om, at selskabet havde mistet lidt af væksten i regionen.
Investorerne reagerede også positivt på kvartalstal fra rederiet DFDS, som da også præsterede bedre end ventet af analytikerne. Aktien gik 2,8 pct. frem til 207,20 kr.
LØFTEDE KURSMÅL TIL PANDORA
Pandora fortsatte de positive takter efter sidste uges kvartalsregnskab, og Citi hævede kursmålet for smykkeaktien til 1050 kr. fra 810 kr., mens anbefalingen "køb" er gentaget. Hos Goldman Sachs har analytikerne regnet sig frem til et ny og højere kursmål på 959 kr. mod før 725 kr. for Pandora, mens anbefalingen "neutral" gentages.
Pandora-aktien steg 1 pct. til 922 kr.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Baseret på 1 anmeldelser
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her