FLSmidth og Lundbeck blev belønnet af investorerne for mere end godkendte tal for første kvartal, og i eliteindekset var det Mærsk, der hev C25 frem, på en dag der mest af alt var præget af analytikernes skriblerier om eliteselskaberne.
- Set i helikopteren er der ikke meget at hente i dag på nøgletalsfronten eller fra den amerikanske præsident. Men dykker vi lidt ned, så er FLSmidths og Lundbecks regnskaber bedre end ventede, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.
C25-eliteindekset steg med 0,5 pct. til 1728,93.
KOMBI TIL MÆRSK
Mærsk-aktierne var at finde i toppen af C25 med et plus på 4,8 pct. til 12.820 kr. til B-aktien. A-aktien gik 4,6 pct. frem til 12.650 kr.
Rederiaktien fik lagt betragteligt på sit kursmål hos Deutsche Bank, som samtidig hævede sin anbefaling af aktien til "hold" fra "sælg". Det nye kursmål ligger dog fortsat med 11.909 kr. mod tidligere 9500 kr. under den nuværende aktiekurs.
Onsdag kunne partneren tyske Hapag-Lloyd melde om en "enorm stigning" i volumen i denne uge, efter at USA og Kina i weekenden blev enige om en midlertidig toldaftale. Pausen i handelskrigen forventes at udløse en bølge af ophobet efterspørgsel på tværs af Stillehavet.
- Fremgangen til Mærsk er nok lidt en kombi af de to. Hapag har dog ændret ordlyd i forhold til raterne fra, at de venter "moderat" til nu "markant" faldende rater, siger Martin Munk og tilføjer:
- Vi mener dog, at raterne vil få et pænt løft - i hvert fald på kort sigt.
LUNDBECK LEVEREDE STÆRKE TAL
Salget af Lundbecks fire strategiske nøgleprodukter overraskede klart positivt i første kvartal, hvor Lundbecks nyeste lægemiddel i klassen, Vyepti, fortsatte sin store vækst og med længder overgik konsensus i markedet.
På den baggrund har medicinalselskabet opjusteret forventningerne til 2025.
Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank, mener da også, at regnskabet over hele linjen er bedre end ventet.
- Lundbecks regnskabspræstationer er ofte vurderet ud fra præstationen af nøgleprodukterne. Og også der leverer man varen med en vækst på 24 pct. i lokale valutaer. Det er bredt funderet over hele linjen bedre end ventet, siger han til MarketWire.
Lundbeck-aktien steg med markante 10,4 pct. til 33,70 kr.
FLS I GOD FORM
FLSmidth kom bedre fra start i 2025 end oprindeligt ventet på trods af toldkrig og geopolitisk uro, hvilket også kastede en opjustering af sig. Og det er da også svært for aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank at finde noget at være ked af i kvartalsregnskabet.
- Det er en usædvanlig stærk start. Særligt indtjeningen, som er markant højere end ventet, springer i øjnene. Den justerede indtjening i første kvartal er faktisk 24 pct. højere end konsensus, konstaterer analytikeren.
- Og det er vel at mærke i det sæsonmæssigt svageste kvartal, noterer han.
Cementdivisionen, der længe har været en klods om benet på FLSmidth, ser endelig ud til at være på vej på andre hænder. FLS er i eksklusive forhandlinger med Pacific Avenue Capital Partners om salget.
FLS-aktien gik frem med 11,6 pct. til 372 kr. onsdag.
VESTAS FIK KØBSANBEFALING
Vestas er langsomt ved at skabe momentum i indtjeningen, men aktiekursen er ikke fulgt med.
Det får finanshuset Berenberg til at løfte sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold", og samtidig hæves kursmålet til 140 kr. fra 120 kr.
Vindmølleaktien steg tirsdag med 9,2 pct. i håb om, at tilskud i USA til blandt andet udviklere af vindenergi udfases senere end oprindeligt frygtet.
Onsdag faldt vindmølleaktien 1 pct. til 111,75 kr., mens kollegaen Ørsted sank til C25-bunden med et minus på 3,1 pct. til 249,20 kr.
Finanshuset Arctic ser ikke længere med positive briller på Ørsted-aktien, der har fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" med et kursmål, der er skåret til 280 kr. fra 360 kr.
Pandora har været flyvende de seneste fem handelsdage med en samlet stigning på mere end 13 pct. - og onsdag var ingen undtagelse. Smykkeaktien steg 1,6 pct. til 1155 kr.
Dagens plus kan ses i lyset af, at Deutsche Bank har indledt dækning af smykkeaktien med anbefalingen "køb" og kursmålet 1325 kr.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her