Genmab, ISS og Pandora holdt onsdag den grønne fane højt i toppen af C25-indekset, og det vejede tungere end minusserne, som belastede de øvrige aktier i indekset.
Ikke mindst Demant, Ørsted og GN trak ned, men facit for eliteindekset blev et lunkent plus på 0,1 pct. til 1667,70 efter en fremgang på 1,1 pct. tirsdag i et marked, hvor handlernes fokus var rettet mod aktuelle regnskaber snarere end de makropolitiske omstændigheder.
- Vi bevæger os fra regnskab til regnskab, konstaterer chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink.
YOYO-REAKTION PÅ VESTAS´ REGNSKAB
Onsdagens store regnskab havde Vestas som afsender, og hen over dagen blev aktien udsat for ustabile reaktioner fra skiftende retninger.
Indledningsvist faldt aktien 1,5 pct. for siden at placere sig tæt på toppen af indekset med et plus tæt på 3 pct. i løbet af formiddagen. Men ved lukketid endte det med et tab på 1,4 pct. til 115,05 kr. Også selv om Vestas finansdirektør onsdag eftermiddag oplyste om køb af aktier for 2,1 mio. kr.
Vestas´ driftsresultat før særlige poster er forbedret til et plus på 57 mio. euro fra et tab på 185 mio. euro i samme periode sidste år. Resultatet er dog lavere end analytikernes estimat på 89 mio. euro.
Samtidig skuffede Vestas´ omsætning.
For hele året venter vindmøllekoncernen dog fortsat en omsætning på 18-20 mia. euro og en driftsmargin, EBIT, før særlige poster på 4-7 pct.
I Danske Bank ser Mads Zink også positive elementer i regnskabet:
- Det er et fint regnskab fra Vestas. Det lukker nogle bekymringer, selv om omsætning og resultatet er under det ventede. Der er noget negativt i regnskabet, men også noget positivt. De fastholder forventninger, og det ser ud til, at der er en god prisdisciplin i markedet, bemærker chefaktiehandleren.
DEMANT NEDJUSTEREDE
Demant var også blandt dagens regnskabsaktuelle aktier efter fremlæggelse af kvartalstal samt årets anden nedjustering efter dansk børslukketid.
Høreapparatkoncernen venter nu en organisk vækst på 1-3 pct. og et driftsresultat på 3900-4300 mio. kr. De tidligere forventninger lød på en organisk vækst på 1-5 pct. og et driftsresultat på 4100-4500 mio. kr.
I den indledende handel blev aktien trynet med et fald på 3,1 pct., og efter et mindre løft ved middagstid lukkede den med et fald på 4,1 pct. til 243 kr. i bunden af eliteindekset.
Nedjusteringen har udløst et sænket kursmål fra børshuset Oddo BHF, der skruer ned til 255 kr. fra 275 kr.
ØRSTED FORTSÆTTER NEDTUREN
Ørsted forblev derimod stabilt på sin efterhånden vante plads ved bunden af indekset med et tab på 2,9 pct. til 207,80 kr.
Det var femte dag i træk, at aktien tabte terræn. Mandag, da Ørsted varslede en aktieudvidelse på 60 mia. kr., faldt aktien dramatiske 29,7 pct.
Og man skal nok ikke vente en vending lige med det samme, mener Mads Zink.
- Investorerne afventer oplysninger om, hvilke vilkår de nye aktier udbydes til, antager han.
- Vi forventer betydelige rabatter som følge af aktiesalget, skriver Citi-analytiker Jenny Ping, der venter, at det kan efterlade aktierne på en glidebane.
Siden meddelelsen om kapitaludvidelsen har sænkede kursmål og nedgraderede anbefalinger haglet ned over Ørsted. Senest har Kepler Cheuvreux sænket sit kursmål til 250 kr. fra 300 kr.
ØVERST SLUTTEDE GENMAB
Øverst i indekset steg Genmab 3,9 pct. til 1437,50 kr. uden selskabsrelateret begrundelse, udover at medicinalaktierne generelt vandt frem i Europa.
- Og den har haft en svær periode, påpeger Mads Zink.
Genmab havde følgeskab af ISS, som steg 2,6 pct. til 192,10 kr. ISS fik løftet kursmålet med 50 kr. til 200 kr. af den svenske bank SEB i forlængelse af serviceselskabets kvartalsregnskab tirsdag.
Uden for eliteindekset var der onsdag stjerner og striber til detailkæden Matas, som hentede 6,9 pct. til 140 kr. på baggrund af et regnskab for det skæve første kvartal, som bød på solid fremgang over stort set alle linjer.
Og Parken holdt fodboldfest efter tirsdagens storsejr over Malmö FF, som bringer FCK videre til sidste kvalifikationsrunde til Champions League. I aktiemarkedet vandt aktien 2,2 pct. til 184 kr.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her