02. jul. 2025 kl. 17:04
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Onsdagens obligationer: Amerikansk job-overraskelse ryste...

Trods en markant overraskelse fra det amerikanske arbejdsmarked var der onsdag ikke den store bevægelse på det danske obligationsmarked.

Her steg den toneangivende tiårige rente 3 basispoint til 2,55 pct.

Opgørelsen over beskæftigelsen på det private amerikanske arbejdsmarked - ADP-rapporten - gav kortvarigt svedige håndflader. I stedet for den ventede stigning på 97.000 stillinger, forsvandt der i stedet 33.000 job.

Det var et skidt varsel forud for torsdagens helt store spektakel - den amerikanske arbejdsmarkedsrapport også kendt som kongetallet.

- Historisk har de to rapporter dog ikke altid bevæget sig i takt. Sidst viste ADP-rapporten en jobskabelse på blot 37.000, hvilket var langt under forventningerne på 114.000. Alligevel viste den officielle jobrapport få dage senere en stigning på 139.000 nye job, hvilket lå tæt på markedets forventninger, påpeger seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.

Onsdagens joker på obligationsmarkedet kom fra Storbritannien, hvor et pludseligt udsalg af statsobligationer gav bølgeskvulp på obligationsmarkederne rundt omkring.

De lange renter i USA blev presset op af nervøsitet omkring udviklingen i Storbritannien, hvor der blev skabt spekulationer om en snarlig udskiftning af finansminister Rachel Reeves, hvilket tillige henledte markedets opmærksomhed på Storbritanniens voksende gældsudfordring.

Renten på den tiårige britiske statsobligation steg onsdag hele 13 basispoint til 4,58 pct.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her