13. nov. 2024 kl. 17:00
70 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerik...

Renten tikkede opad onsdag til trods for en amerikansk inflationsrapport, der øger forventningerne til en rentenedsættelse fra landets centralbank i næste måned.

Onsdag eftermiddag endte renten på den tiårige danske statsobligation i 2,11 pct., som er 3 basispoint højere end ved dansk lukketid klokken 17 tirsdag.

Inflationen i verdens største økonomi var onsdag i søgelyset, da forbrugerprisudviklingen helt som ventet viste en årlig acceleration i væksten til 2,6 pct. i oktober fra 2,4 pct. i september.

Inflationen er drevet op af priserne på brugte biler og en stigning i husleje.

- Begge dele er dog påvirket af de orkaner vi så i oktober, som også i vid udstrækning påvirkede arbejdsmarkedet i oktober, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank.

Han vurderer på den baggrund, at det ikke skaber så store bekymringer hos investorerne, men at den generelle tendens med højere inflation godt kan give panderynker hos de amerikanske centralbankdirektører.

Målt på handlen med rentefutures viste forventningerne til en rentenedsættelse i december hos den amerikanske centralbank efter inflationsrapporten en stigning til 79 pct. fra knap 59 pct. tirsdag.

Forventningerne til en rentenedsættelse kørte dog lidt tilbage igen onsdag eftermiddag, efter at Lorie Logan, chef for Federal Reserves afdeling i Dallas, opfordrede til et forsigtigt tempo for de rentenedsættelser, der sandsynligvis er nødvendige.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her