26. jul. 2023 kl. 17:00
20 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Onsdagens obligationer: Renten kravlede højere inden nye ...

Det blev til et langt tilløb med små hop på stedet, inden at den lange danske rente ud på eftermiddagen valgte at bryde ud og stige lidt inden denne uges totrinsraket i form af rentemøder i USA og Europa.

Spændingen om den amerikanske rente udløses klokken 20, mens Den Europæiske Centralbank, ECB, først melder ud torsdag eftermiddag.

Økonomer venter ifølge Bloomberg News i begge tilfælde, at bankerne vil løfte den toneangivende rente med 25 basispoint til 5,25-5,50 pct. og 3,75 pct. i eurozonen.

I forhold til aftenens møde i USA hersker der til gengæld usikkerhed om renteudsigterne i blandt andet september, konstaterer Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, i en kommentar inden rentemeddelelsen og pressemødet med centralbankchef Jerome Powell.

- Powell vil givetvis holde døren vidt åben for endnu en renteforhøjelse, da Fed-folkene i juni lagde op til to yderligere renteforhøjelser. Men der vil være fokus på, hvor skråsikkert Powell udtaler sig med hensyn til en eventuel renteforhøjelse, konstaterer Kim Fæster.

Herhjemme endte den tiårige rente 3 basispoint højere i 2,75 pct. efter rentestigninger sent på eftermiddagen.

Onsdagens enlige nøgletal fra USA gjorde dog næppe udslaget. Det viste, at salget af nye boliger i USA var lavere end ventet i juni.

Salget endte på 697.000 enheder på årlig basis mod 715.000 måneden før. Der var til sammenligning ventet et salg på 725.000 enheder ifølge et estimat fra Bloomberg. Tallet for maj var revideret ned fra tidligere rapporteret 763.000.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her