14. jun. 2023 kl. 17:00
134 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Onsdagens obligationer: Renten steg hen over dagen - rent...

Onsdag var præget af, at finansmarkederne over en bred kam afventede udfaldet af aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

For den toneangivende danske tiårige statsobligation endte renten i 2,76 pct - 2 basispoint højere end åbningsniveauet og 4 basispoint højere end lukkeniveauet tirsdag eftermiddag.

Formiddagens friske data for industriproduktionen i eurozonen i marts og de amerikanske producentpriser havde dermed ikke den store indflydelse på rentemarkedet

Langt mere opmærksomhed var på forhånd tildelt rentemødet i Federal Reserve, som ventes at resultere i den første pause i de renteløft, centralbanken har effektueret efter sine seneste ti møder. Forventningen i markedet blev yderligere bekræftet efter friske inflationstal fra USA, der tirsdag viste en afdæmpet udvikling i forbrugerpriserne. Samt onsdagens tal for de amerikanske producentpriser, der ligeledes viste en lavere stigningstakt end ventet.

Aftagende inflation målt på forbruger- og producentpriser betød, at markedet inden rentemødet så en 91 pct. stor sandsynlighed for en uændret amerikansk styringsrente på 5,00-5,25 pct. Til gengæld venter over 57 pct., at der blot er tale om en pause, og at centralbanken vil sætte renten op på rentemødet den 26. juli.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her