04. sep. 2025 kl. 06:34
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

OpenAI værdisættes til 500 mia dollar - GENT

OpenAI har besluttet sig for at øge sin planlagte kapitalrejsning, og det ventede salg af aktier værdisætter koncernen bag ChatGPT til hele 500 mia. dollar.

Det skriver CNBC med henvisning til unavngivne kilder.

Der vil i givet fald være en markant værdistigning, på 200 mia. dollar eller 66 pct., i forhold til en værdisætning tidligere på året, da OpenAi senest trak kapital ind, på 300 mia. dollar.

Kapitalrejsningen, som ventes gennemført i oktober, ser i denne omgang ud til at sikre ChatGPT-ejeren 10,3 mia. dollar i frisk kapital, mens det oprindeligt var planen at rejse blot 6 mia. dollar.

Blandt de investorer, som vil spytte flere penge i kassen, er Softbank, Dragoneer Investment Group, Thrive Capital, MGX og T. Rowe Price.

I forbindelse med kapitalrejsningen får medarbejdere mulighed for at sælge aktier, hvis de har ejet dem i mere end to år. OpenAI er ikke børsnoteret, så medarbejderne har ikke noget egentligt marked, hvor de ellers kan sælge deres aktier.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her