Mens de amerikanske aktier som helhed faldt tilbage torsdag, svømmede Oracle mod strømmen, da server- og softwarekoncernen på fjerdedagen i sin AI-konference i Las Vegas løftede sløret for solide indtjeningsforventninger.
Aktien steg 3,1 pct., mens det brede S&P 500 mistede 0,6 pct., da Oracle afslørede sine forventninger til overskudsgraden i store infrastrukturprojekter.
Et projekt til eksempelvis 60 mia. dollar over en seksårig periode ventes at have en indtjeningsmargin på 35 pct., skriver Bloomberg News.
Oracle-aktien sætter sig dog i fredagens eftermarked med 2,4 pct.
Tidligere i oktober faldt Oracles aktie noget tilbage, da det kom frem, at selskabet i månederne juni, juli og august havde samlede indtægter fra cloud-infrastruktur på 900 mio. dollar, men kun en bruttofortjeneste på 125 mio. dollar, hvilket svarede til 14 pct. i bruttomargin.
Oracle mener imidlertid, at det vil se helt anderledes og meget bedre ud, jo større projekterne bliver. Og de store projekter er der mange af med nylige aftaler med OpenAI, Meta Platforms og xAI.
Forretningen for cloud-infrastruktur står på den baggrund over for en markant fremgang. I september steg Oracles aktie kraftigt på en melding om, at selskabets indtægter fra cloud-infrastruktur vil ottedoble de kommende tre år, og det sendte på en dag aktien i vejret med så meget som 36 pct.
I selskabets første kvartal steg salget inden for cloud-infrastruktur med 55 pct. til 3,30 mia. dollar, oplyste Oracle i starten af september, mens selskabet i perioden også underskrev fire "multimilliard"-kontrakter med tre forskellige kunder, og Oracles "ordrebog" målt på de kontraktmæssigt sikrede kommende indtægter derfor steg med 359 pct. til 455 mia. dollar.
- Som en lille forsmag forventer vi, at Oracle Cloud Infrastructure-omsætningen vil vokse med 77 pct. til 18 mia. dollar i dette regnskabsår og derefter stige til 32 mia. dollar, 73 mia. dollar, 114 mia. dollar og 144 mia. dollar over de efterfølgende fire år, udtalte topchef Safra Catz samtidig i regnskabet.
Og torsdag har Oracle oplyst, at selskabet ser 166 mia. dollar i indtægter fra området i 2030, skriver Reuters, ligesom de kontraktmæssigt sikrede kommende indtægter nu er over 500 mia. dollar.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her