10. sep. 2025 kl. 16:48
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Oracle-stifter er nu verdens rigeste foran Elon Musk

Larry Ellison er nu verdens rigeste person foran Elon Musk.

Det er ifølge Bloomberg News en kendsgerning, efter at Larry Ellison onsdag kan glæde sig over, at hans store aktiepost i Oracle bliver mange mia. dollar mere værd.

Ifølge Bloomberg Billionaires Index er Ellisons nettoformue nu på svimlende 393 mia. dollar.

Elon Musks formue er til sammenligning på 385 mia. dollar.

Ellison har en af sine bedre dage på børsen, hvor Oracle, som han er medstifter af, stiger ikke mindre end 39 pct. til 336 dollar.

Det betyder, at Ellisons formue stiger med 101 mia. dollar - på en enkelt dag.

Baggrunden for stigningen til Oracle er en særdeles stærk prognose for cloud-forretningen i regnskabet for første kvartal.

- Vi er på alle måder chokeret på en meget, meget god måde, sagde analytiker Brad Zelnick fra Deutsche Bank ved Oracle s analytikerkonference ifølge Bloomberg News.

- Der er ikke noget bedre bevis på det jordskred, der sker på området, end de resultater, I har fremlagt, fortsætter han.

Elon Musk blev verdens rigeste for første gang i 2021, før han tabte den til Amazons Jeff Bezos og LVMH´s Bernard Arnault.

Han kom dog tilbage på tronen sidste år og toppede listen i lige over 300 dage, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her