09. jan. 2026 kl. 11:33
72 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora/AL Sydbank: Flad udvikling i fjerde kvartal giver tvivl om vækstudsigter for 2026

Pandora/AL Sydbank: Flad udvikling i fjerde kvartal giver tvivl om vækstudsigter for 2026

Smykkekoncernen Pandora kom skidt ud af 2025 med en flad udvikling i det sammenlignelige salg.

Selv om de foreløbige tal for fjerde kvartal ikke rammer så meget under analytikerforventningerne, så er reaktionen på aktiemarkedet relativt kraftig, da aktien ved 12.30-tiden er faldet 5,0 pct. til 643,40 kr.

For fjerde kvartal melder Pandora om en organisk vækst på 4 pct., mens der er tale om en flad udvikling i like-for-like-salget. Væksten er med andre ord alene sket gennem en ekspansion i butiksnettet.

- Udviklingen i slutningen af 2025 giver noget usikkerhed om forbrugsklimaet i 2026 og dermed også toplinjen. Og selv om man i høj grad er afdækket, så er der også effekterne af de høje sølvpriser, som selvfølgelig får en effekt i 2026, men måske særligt, hvis de holder sig på de her niveauer, i 2027.

- Så der er både noget toplinjeusikkerhed som følge af den her svagere end ventede udvikling i fjerde kvartal på udviklingen i butikkerne og i forbrugslysten - og derudover også på lønsomheden i form af de højere metalpriser, siger senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra AL Sydbank.

Det svagere salg i slutningen af året er bredt funderet på selskabets markeder.

- Det er både det nordamerikanske marked og uden for USA - især de største markeder i Europa, som er ramt af mindsket trafik i butikkerne som følge af dæmpet forbrugslyst. Det rammer i fjerde kvartal, så man lander under det forventede.

- Det er ikke fordi, at man indtjeningsmæssigt rammer så meget under forventningerne, men det er klart, at kursfaldet har også rod i de udsigter, der så eventuelt kan være for 2026, hvor konsensus inden den her meddelelse ligger med en forventning om en like-for-like vækst på 3 pct. i 2026 og en organisk vækst på 6 pct. Det er noget over den her flade udvikling i like-for-like-salget, vi har set i fjerde kvartal. Det giver selvfølgelig noget usikkerhed for 2026, som aktien reagerer på, siger Søren Løntoft Hansen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 79 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig