11. jul. 2025 kl. 10:30
33 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora kigger på kinesiske partnere skriver Reuters

Pandora undersøger måder at omstrukturere sin kinesiske forretning på, siger to personer med kendskab til sagen, efter flere års faldende salg både online og offline.

Det danske smykkeselskab er i dialog med kinesisk baserede fonde og e-handelspartnere om potentielt at give licens til sit brand og alle sine aktiver, herunder eksisterende lagerbeholdning, i fem år, siger en af personerne til nyhedsbureauet Reuters.

Pandora har ellers i de seneste år lukket en del franchise butikker og selv åbne forretninger, da smykkeselskabet ønsker at følge produkterne i alle led.

Kina har ellers været et af den danske smykkeproducents væksthåb. Men i første kvartal var salget af charms, ringe og kæder til kineserne næsten ikke eksisterende i en koncern, der satte rekord i omsætningen i det traditionelle lille første kvartal med 7347 mio. kr. på toplinjen. Kina står blot for 1 pct. af det salg.

Det var coronapandemi, der slukkede for det kinesiske eventyr:

- Kina er ikke rigtigt kommet igen efter pandemien. De har jo også en hel del problemer med den indenlandske økonomi, sagde Alexander Lacik, direktør for Pandora, til MarketWire i maj.

Dengang var planen at lukke butikker på et smykkemarked, der vurderes til at være verdens største.

- Vi kigger på at lukke mindst 50 konceptbutikker i Kina i år. For matematikken fungerer simpelthen ikke for butikkerne, lød det fra topchefen.

I første kvartal var de ti allerede lukket.

- Vi bliver nødt til at tilpasse os virkeligheden. Det handler ikke om at ændre strategien - vi er ikke på vej ud af Kina, slår topchefen fast.

I første kvartal var salget i Kina på 96 mio. kr. mod 110 mio. kr. i kvartalet sidste år. Markedet har været et af dem, som Pandora satsede på - men nedlukningerne sætter en bremseklods i væksten. I første kvartal 2019 solgte Pandora smykker for 548 mio. kr.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her