18. aug. 2025 kl. 08:15
89 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora: Kursmål sænket hos flere analytikere mandag

Pandora får mandag morgen barberet sit kursmål hos flere analytikere, efter at smykkeaktien i sidste uge fik store klø i kølvandet af sit regnskab for andet kvartal.

Pandora-aktien styrtdykkede fredag 18 pct. til 844,60 kr., selv om regnskabet i store træk var på linje med analytikernes forventninger.

En betydelig del af nedturen er ifølge Per Hansen, som er investeringsøkonom hos Nordnet, at indtjeningsskuffelser får investorerne til at kigge væk fra Danmark.

- Investorerne er nervøse og ønsker ikke at blive fanget på det forkerte ben med deres Danmarks-eksponering. Det er om ikke naturligt, så dog ikke underligt i relation til det seneste års skuffende udvikling. Investorerne har over tid valgt danske aktier til og fra. Når Danmark er inde i varmen, er det i tider med stigende indtjening og villighed til at betale en højere pris for en given indtjening. Aktuelt går det den anden vej, og indtjeningsskuffelser ganges med en lavere multiple, skriver investeringsøkonomen i en kommentar.

Pandoras halvårstal, var ikke dramatisk under det forventede, men en opbremsning i væksten har fået investorerne til at reagere. Per Hansen skriver, at det kan blive nødvendigt for Pandora at justere mere på priserne end blot nogle få procent, hvis selskabet skal nå målsætningen for 2026.

- Investorerne reagerer formentlig meget markant på nervøsiteten for, hvordan forbrugerne vil reagere på prisstigningerne; ikke mindst på deres vigtigste amerikanske marked, skriver Per Hansen.

Nordea og BNP Paribas har begge mandag reduceret kursmålet for Pandora-aktien, med fastholdelse af deres hidtidige anbefalinger.

BNP Paribas har sænket kursmålet til 1130 kr. fra 1500 kr., og fastholder fortsat den positive anbefaling "outperform".

Nordea har sænket kursmålet til 1200 kr. fra 1320 kr., og fastholder anbefalingen "køb".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.



.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her