15. aug. 2025 kl. 08:17
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora ser amerikansk told påvirke de langsigtede forven...

Pandora fastholder overordnet sine langsigtede vækstmål for 2023-2026, men ser nu en negativ påvirkning fra den amerikanske told.

Det fremgår af smykkeselskabets regnskab for andet kvartal, der er offentliggjort fredag morgen.

Pandora venter fortsat en EBIT. mar 2025gin omkring 25 pct. i 2026 - men eksklusive toldpåvirkning. Dog skrues der retorisk lidt ned for forventningerne, og smykkeproducenten venter nu en EBIT. mar 2025gien på "mindst" 24 pct., når der medregnes toldpåvirkning.

EBIT. mar 2025ginen er et udtryk for driftsoverskuddet i forhold til omsætningen.

- Pandora forventer at kunne udligne en væsentlig del af de samlede 500 basispoint modvind gennem en kombination af prisstigninger, omkostningseffektiviseringer og driftsgearing, skriver selskabet.

Som reaktion på stigningen i råvarepriserne gennemførte Pandora i oktober 2024 en prisstigning på 5 pct., i april 2025 blev der gennemført en prisstigning på 4 pct., og i august blev der gennemført endnu en lav encifret stigning, fremgår det af regnskabet.

Pandora venter fortsat at nå en organisk vækst i perioden på gennemsnitlig 7-9 pct.

De finansielle mål blev nedfældet ud fra en sølvpris på 23,60 dollar per ounce. Prisen på sølv blev "opjusteret" i i forbindelse med regnskabet for første kvartal til en pris på 31 dollar, hvor de langsigtede mål blev fastholdt. Og Pandora ser nu en sølvpris i markedet på omkring 36 dollar - og en gennemsnitlig pris på 32,4 dollar i 2026.

Pandora hedger 70 pct. af det forventede forbrug sølv og guld 12 måneder frem. Det betyder, at 91 pct. af det forventede forbrug af ædelmetallerne i 2025 er købt til en pris på 29 dollar per ounce sølv.

I 2026 har Pandora hedget 75 pct. af sølvforbruget - det vil sige til og med tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her