04. apr. 2025 kl. 08:56
99 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora/BNP Paribas: Sænker kursmålet til 1400 kr. fra 17...

Pandora har fået skåret kursmålet til 1400 kr. fra 1700 kr. hos den franske bank BNP Paribas oven på USA´s præsident Donald Trumps toldhammer, som truer smykkekoncernens produktion i Asien.

Dog holder banken fast i sin positive anbefaling "outperform", fremgår det af Bloomberg News.

Pandora-aktien fik klø torsdag efter Trumps toldmeldinger. Her blev blandt andet Thailand, hvor Pandora har meget af sin produktion, pålagt 36 pct. amerikansk told.

Fra Pandora lød det også, at den samlede effekt af den nye told før eventuelle afhjælpende foranstaltninger anslås at påvirke bundlinjen med brutto 1,2 mia. kr. om året, hvor effekten i 2025 ses være omkring 700 mio. kr.

Aktien tabte 10,7 pct. til 949 kr. Med det nye kursmål fra BNP Paribas indikeres der dog fortsat et potentielt afkast på 47,5 pct. over de kommende 12 måneder.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 1 anmeldelser

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her