07. maj 2025 kl. 10:58
80 visninger

Pandora/CEO: Vi bliver aldrig et "unaffordable" brand - NY

Smykkeselskabet Pandora har en strategi om at lave smykker, som folk har råd til - "affordable luxury". Og det skal højere told ikke gøre op med.

Det slår Pandoras topchef, Alexander Lacik, fast:

- Vi bliver aldrig et smykkebrand, som folk ikke har råd til - uanset hvad der sker, siger han til MarketWire i forbindelse med, at selskabet er kommet med et godkendt regnskab for de første tre måneder samt udtalelser om, at tendensen fortsætter i de første uger af andet kvartal.

- Den dag vi forlader det, så kommer vi ind på et territorie, som hverken vi eller kunderne ved, hvordan man skal manøvrere i.

- Men samtidig skal man også huske på, at alle, der sælger smykker i det her prissegment - næsten uden undtagelse - importerer fra Asien - præcist som os, siger Alexander Lacik.

Men bliver en amerikansk told på varer produceret i Thailand på 37 pct. er realitet, vil det alt andet lige betyde højere priser ude i smykkemontrene. Men de fleste smykkeproducenter vil blive ramt.

Pandoras topchef erkender dog, at højere told kan betyde, at billedet af mellemprissegmentet på smykkemarkedet bliver et andet.

- Det er jo et realistisk scenarie, at priserne vil gå en tand op, for alle er jo udsatte. Forskellen er så, hvem bliver mest eller mindst påvirket. I vores tilfælde med en bruttomargin på omkring 80 pct. så kan vi absorbere en en konkurrent på 60 pct., da vores finansielle muskler er større, siger Alexander Lacik.

- Generelt set er vi en af dem i smykkebranchen, hvad vi ved, som opererer blandt de højeste bruttomarginaler. Så det giver os ammunition til at håndtere den her situation, siger han.

Alexander Lacik pointerer dog, at det hele lige nu kun er spekulationer, da ingen ved, hvor toldsatserne vil ende.

- Men vi skal sikre, at kunderne fortsat skal opfatte Pandora som et godt alternativ, når de ikke har en pengepung, der er spækket, siger han.

PANDORA HEDGER GULD OG SØLV

Udover usikkerheden om toldsatserne er priserne på guld og sølv steget i forbindelse med den globale handelskrig. Siden august er prisen på sølv steget fra et niveau omkring 26,50 dollar per ounce til 33 dollar per ounce.

Pandora havde i slutningen an første kvartal hedget 70 pct. af de råvarer i de kommende 12 måneder, der bruges til produktion af smykker. For sølv betyder det, at smykkeselskabet Pandoras pris for sølv per ounce i andet kvartal ligger på 31,30 dollar.

- Vi har hedget 70 pct. af sølvet for 2026. Så vi har sikkerhed i vores beregninger. Men vi er i en usikker og turbulent tid. Men vi har en strategi, som fungerer, og en finansiel muskel, som er stærk, gør, at vi er veludrustede til at håndtere det, som der kommer, siger Pandoras topchef.



.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her