24. jun. 2025 kl. 11:05
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora/Danske Bank: Blandet andet kvartal i sigte med po...

Et stærkt amerikansk salg ventes i andet kvartal at have gjort godt for Pandora, der omvendt ses presset af de europæiske markeder. Imens vurderes timingen for påske i år at have ligget skidt med et ventet fald i salget til følge.

Det skriver Danske Banks analytiker André Thormann i en optakt til Pandoras regnskab, der altså ventes at blive en blandet omgang.

På den baggrund gentager analytikeren sin anbefaling "hold", mens kursmålet skæres til 1200 kr. fra 1280 kr.

Den amerikanske økonomi har haft en stærk udvikling i både april og maj, og data fra Bloomberg viser også, at amerikanerne har svunget kreditkortet mere end 20 pct. sammenlignet med året før. Omvendt var juni til den svage side, bemærker André Thormann.

Mindre positivt ser det ud i Europa, hvor særligt salget i Tyskland synes at være normaliseret på grund af et svært sammenligningsgrundlag. Også i Italien og Frankrig er salget til den svage side.

- Det er vores indtryk, at Tyskland fortsat oplever normaliseret vækst i andet kvartal på grund af et svært sammenligningsgrundlag, Italien er sandsynligvis forblevet svagt, da den planlagte produktlancering og markedsføringen først starter i september, og Frankrig oplever stadig et højt pres på promoveringsområdet, fremgår det af analysen.

Dertil består stadig usikkerheden fra den amerikanske toldtrussel. Pandora regner ifølge Danske Bank ikke med told, når forhandlingsperioden med USA på 90 dage er overstået.

Også stigninger i sølvpriserne kan fortsat presse aktien.

Pandora stiger tirsdag 1,9 pct. til 1126,50 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her