11. sep. 2023 kl. 09:42
159 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora/DNB: Kursmålet løftes til 925 kr. fra 815 kr.

Når Pandora i starten af oktober inviterer til kapitalmarkedsdag i London, venter finanshuset DNB, at der også vil blive sat nye ambitiøse mål for de kommende år.

Det skriver analytiker Jesper Ingildsen og sætter i samme ombæring kursmålet op til 925 kr. fra 815 kr. og fastholder anbefalingen "køb".

- Pandora afholder kapitalmarkedsdag 5. oktober, som vi venter vil være en positiv katalysator. Ledelsen vil formentlig fremlægge nye 2026-mål og forstærke strategierne for at understrege dem, fremgår det af en analyse fra banken.

Her venter DNB, at målsætningerne kan lyde på en årlig vækstrate i lokal valuta på 6-8 pct. og en EBIT. mar 2023gin på mindst 26-28 pct. - begge dele over konsensus.

Jesper Ingildsen venter, at Pandora vil gentage sit syn på, at USA tilbyder det største potentiale på kort sigt og fortsat være optimistisk omkring mulighederne i Kina på lang sigt.

Pandora-aktien stiger mandag 1,5 pct. til 734,80 kr.





.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her