07. jul. 2025 kl. 10:55
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora/HSBC: Mangel på positive indslag på kort sigt bag...

Pandora har fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" hos britiske HSBC, da der på den korte bane ikke er nogen positive katalysatorer til at understøtte aktien.

Samtidig er kursmålet skåret til 1250 kr. fra 1450 kr., refererer Bloomberg News.

Analytiker Anne-Laure Bismuth påpeger også, at selskabet har en "nøglepersonsrisiko" i Alexander Lacik. Under topchefens lederskab fra 2019 er aktien i Pandora steget mere end 300 pct.

- Skulle der være en ændring i ledelsen, tror vi, at det kan tynge aktiekursen, skriver hun i analysen.

Mere positivt vurderer HSBC-analytikeren, at Pandora er godt stillet til at ride stormen på makrofronten af sammenlignet med andre i branchen.

Aktien i Pandora falder mandag 1,8 pct. til 1066,50 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her