28. maj 2025 kl. 08:19
86 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora/Jyske: Trækker stikket oven på stærkt comeback

Efter en periode med medvind har Pandora-aktien ikke meget mere i sig, mener Jyske Bank, der sænker sin anbefaling til "hold" fra "køb". Det sker dog med et løftet kursmål på 1250 kr. mod tidligere 1200 kr.

Det fremgår af et notat fra banken under overskriften: Aktien er kommet stærkt igen - vi trækker stikket.

Jyske Bank peger i notatet på, at Pandora ligger 15 pct. højere, end før Trumps toldshow i Rose Garden den 2. april. Og det er altså på trods af den øgede usikkerhed og mulige toldeffekter, som risikerer at påvirke indtjeningen negativt.

- Vi ser fortsat Pandora som en kvalitetsaktie, men Pandora er ikke immun overfor en nedgang i privatforbruget, og den seneste tids svaghedstegn fra USA kombineret med de stigende toldafgifter øger alt andet lige usikkerheden på guidance, hvor Pandora kun har inkluderet effekterne af de stigende toldafgifter frem mod starten af juli.

- Vi vælger derfor at trække stikket med et afkast på 28 pct., siden vi gik på "Køb", skriver analysechef Janne Vincent Kjær.

Pandora lukkede tirsdag 1,3 pct. højere i 1218,50 kr., og der er altså bare 2,6 pct. op til Jyske Banks forhøjede kursmål.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her