07. maj 2025 kl. 07:54
103 visninger

Pandoras fortsætter stabil vækst i andet kvartal

Knap nok er blækket tørt på Pandoras regnskab for de første tre måneder af 2025, før blikket er fokuseret mod den første måned i andet kvartal - april.

Og det ser ud til, at Pandoras fortsætter ud af samme sti som i årets tre første måneder.

- Den aktuelle handel i andet kvartal 2025 viser en underliggende like-for-like vækst på et mellemstort encifret niveau, skriver Pandora i regnskabet for første kvartal, der landede tirsdag eftermiddag.

Til sammenligning var like-for-like væksten i årets tre første måneder på 6 pct. Like-for-like væksten er den sammenlignelige vækst i forhold til et år tidligere.

Om det i gangværende kvartal fortæller smykkeselskabet også, at vellykkede pilotprojekter i Italien og Canada i slutningen af 2024 har betydet, at man i starten af i år begyndte udrulningen af den nye globale onlineplatform.

- Tidlige markedslanceringer, herunder USA og Australien, har vist sig lovende, hvor interaktion med branded content overgår den tidligere platform, og kommercielle nøgletal præsterer på eller over forventningerne.

- Den globale udrulning af platformen skrider frem som planlagt, og alle markeder forventes at være "live" ved udgangen af andet kvartal 2025, fremgår det af regnskabet, skriver Pandora.

VALUTAMODVIND I SPIL

Mens valutakurser gav en lille medvind på 10 basispoint, var modvinden på 90 fra råvarer.

- Den kombinerede modvind fra disse faktorer forventes at stige markant fra andet kvartal og forblive forhøjet i resten af 2025 for at danne en modvind for hele 2025 på 250 basispiont, skriver Pandora.

- I første 2025 steg EBIT. mar 2025ginen i forhold til året før. Modvinden fra råvarepriser og valuta vil dog være væsentligt højere i andet til fjerde kvartal. Det forventede fald i EBIT. mar 2025ginen fra 2024 til 2025 forventes at være mere synligt i andet og tredje kvartal, før det aftager i fjerde kvartal, skriver selskabet.

Dette skyldes flere faktorer, herunder blandt andet told og timingen af foranstaltninger, der træffes for at afbøde de højere råvarepriser og valutapåvirkning.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 1 anmeldelser

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her