26. mar. 2025 kl. 08:13
61 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Panetta: ECB må være pragmatisk med renten

Den Europæiske Centralbank, ECB, står over for en vanskelig balancegang.

Det konstaterer den italienske centralbankchef, Fabio Panetta, i netudgaven af Financial Times, ft.com, onsdag.

På den ene side sætter økonomisk svaghed et nedadgående pres på renten, hvilket ses af blandt andet skuffende BNP-tal og svagere forbrugertillid i eurozonen. Det kan føre til, at inflationen presses under centralbankens mål om 2 pct.

På den anden side er der kommet nye usikkerheder ind, der kan presse inflationen den anden vej - op. Her peger han på en midlertidig stigning i energipriserne, toldkrigen, og at suspendering af Tysklands gældsbremse og den fælleseuropæiske forsvarsplan er en markant finanspolitisk stimulus.

Mulige chok for økonomien er derfor mange og de forsvinder ikke lige straks, konstaterer Panetta.

Samlet set peger de makroøkonomiske indikatorer og forventninger på, at der stadig meget arbejde at gøre for ECB.

- Men de mange kendte usikkerheder slører udsigterne og gør det vanskeligt præcist at forudsige, hvor meget og hvornår renten skal ændres.

Fabio Panetta anbefaler, at ECB forbliver pragmatisk og datadreven i sine rentebeslutninger fremadrettet.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her