20. nov. 2024 kl. 08:44
36 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Penneo Q3: Leverer atter vækst og reducerer underskud

Signeringstjenesten Penneo har atter haft vækst i tredje kvartal.

Penneo, der udbyder abonnementsbaserede digitale løsninger til håndtering af digitale kontrakter og underskrifter, løftede omsætningen i perioden til 13,8 mio. kr. fra 12,5 mio. kr. i samme periode året før.

Driftsresultatet, EBIT, blev et underskud på 6,8 mio. kr. mod et tab på 11,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

Bundlinjen blev desuden forbedret til et minus på 7,3 mio. kr. fra et underskud på 11,6 mio. kr.

Det fremgår af kvartalsregnskabet, der er offentliggjort onsdag morgen, dagen efter at signeringstjenesten præciserede sin prognose for 2024.

Her droslede Penneo ned for sine forventninger til den tilbagevendende omsætning, ARR, eller de abonnementsbaserede indtægter i 2024, og ser dem nu lande på 101-106 mio. kr. mod før 105-112 mio. kr.

- Den nye forventning kan forklares med lavere forventninger til indtægterne i fjerde kvartal. Vi har flere store aftaler i pipelinen, men der er usikkert, hvornår de vil blive lukket, forklarede Penneo om nedjusteringen.

Driftsindtjeningen (EBITDA) blev derimod opjusteret ventes at ligge på 10-15 mio. kr. mod før 5-10 mio. kr.

ARR udgjorde ved udgangen af tredje kvartal 97,5 mio. kr. mod 82,5 mio. kr. ved udgangen af tredje kvartal sidste år. Efter årets første tre kvartaler havde Penneo et EBITDA-resultat på minus 4,2 mio. kr.



Tabel for Penneos regnskab for tredje kvartal af 2024:



#

Mio. kr.          Q3 2024 Q3 2023

---------------------------------

Omsætning            17,0    15,9

EBITDA               -2,0    -7,4

Resultat før skat    -7,3   -11,6

Nettoresultat        -7,4   -11,6

---------------------------------

#



Penneos forventninger til 2024:



#

Mio. kr.                      Ved Q3 2023 Før Q3 2023

-----------------------------------------------------

Abonnementsbaserede indtægter     101-106     105-112

(ARR)

EBITDA                              10-15        5-10

-----------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her