14. mar. 2025 kl. 15:30
187 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pepsico nærmer sig milliardopkøb af sundere sodavand

Læskedrikgiganten Pepsico er angiveligt langt i forhandlingerne om at købe Poppi Soda, som er kendt for sine sundere alternativer til konventionelle sodavand.

Det skriver Bloomberg News, som henviser til unavngivne kilder med kendskab til forhandlingerne.

Pepsico ventes at skulle betale 1,5 mia. dollar - eller 10,3 mia. kr. - for Poppi, som fik sit gennembrud i den amerikanske pendant til Løvens Hule, Shark Tank, i 2018.

Poppi betegnes som en "funktionel sodavand" med lavere sukkerindhold, og som indeholder ingredienser, som har positiv effekt på fordøjelsen.

Pepsico havde oprindeligt planlagt at lancere sin egen sunde sodavand under navnet Soulboost, men droppede projektet efter tidlige tegn på, at det ville ende som en fuser. I stedet ser virksomheden nu ud til at satse på Poppi, som allerede har etableret sig i markedet, som ifølge Bloomberg News er i hastig vækst.

En aftale kan angiveligt allerede blive annonceret engang i næste uge, lyder det.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her