07. jul. 2025 kl. 11:20
94 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Portugals finansminister spår handelsaftale mellem USA og...

Portugals finansminister, Joaquim Miranda Sarmento, er optimist, når det kommer til de igangværende handelsforhandlinger mellem USA og EU. Han ser mulighed for, at der indgås en aftale med toldsatser på potentielt under 10 pct., lyder meldingen i et interview med Bloomberg News.

- Det er muligt at indgå en aftale med meget lave toldsatser - en aftale som kan opfattes som fordelagtig for begge parter og som fortsat vil tillade os at handle sammen til gavn for vores borgere, siger Joaquim Miranda Sarmento til Bloomberg tv.

Han venter, at få en opdatering om forhandlingerne på et ministermøde i EU mandag og tirsdag.

I forhold til toldsatsernes størrelser, siger han som nævnt, at de formentlig kan blive under 10 pct., men tilføjer også, at man må vente at se, hvad det ender med.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tidligere nævnt den 9. juli som deadline for USA´s handelsforhandlinger.

Men det kan kan trække ud, mener Joaquim Miranda Sarmento.

- Hvis vilkårene ikke er fordelagtige for EU, så er der ingen aftale.

- Hvis en aftale ikke er mulig onsdag, vil der sandsynligvis være en ny deadline, siger Portugals finansminister.

Han opfordrer desuden til, at EU ikke gør gengæld i fuld skala, hvis det ender med, at en aftale ikke kan indgås, men at EU i stedet er meget selektiv, når det kommer til modforanstaltninger.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her