22. apr. 2024 kl. 16:08
220 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Portugisisk ECB-chef åbner for rentenedsættelse på mere e...

Den Europæiske Centralbank kan sætte renten ned med mere end 100 basispoint i år.

Det vurderer den portugisiske centralbankchef, Mario Centeno, ifølge Econostream Media, skriver Bloomberg News.

På spørgsmålet om han er åben for det niveau af lempelser i år, svarer han:

- Ja, potentielt. Det afhænger af data, der kan bekræfte, at vi vil nå en inflation på 2 pct. hurtigere, end vi forventede i marts.

Den portugisiske centralbankchef understreger, at eurozonen i øjeblikket er meget tæt på de 2 pct.

Han påpeger, at inflationen ikke behøver at nå centralbankens mål, inden renten sættes ned.

Ifølge futures regner 87,2 pct. af markedet med, at ECB sætter renten ned på rentemødet den 6. juni.

Renten er i dag på 4 pct. - og samlet venter markedet, at den vil være på lidt over 3 pct. ved udgangen af 2024.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her