20. okt. 2023 kl. 14:41
175 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pund i svageste niveau med euro i fem måneder efter skuff...

Det britiske pund har fredag ramt det svageste niveau mod euro i fem måneder efter skuffende tal tidligere på dagen for udviklingen i det britiske detailsalg.

Euro ligger fredag ved 14.30-tiden styrket i 87,18 pence, efter at kursen toppede sidst på formiddagen i 87,41 pence, hvilket var det højeste siden maj.

Det skriver Reuters.

Fredagens svækkelse kommer, efter at det britiske detailsalg viste sig at være faldet mere end ventet i september. Faldet var på 0,9 pct. efter en stigning måneden før på 0,4 pct.

Økonomerne havde ifølge Blommberg News kun ventet et fald på 0,4 pct. Derudover viste en anden opgørelse en forværring af forbrugertilliden blandt briterne.

- Vi så nogle ret bløde tal fra Storbritannien denne morgen - et svagt detailsalg og et bemærkelsesværdigt fald i forbrugertilliden, om end begge er blandt de mest volatile britiske nøgletal, siger Francesco Pesole, som er valutastrateg hos ING, ifølge Reuters.

Den britiske forbrugertillid faldt ifølge en opgørelse fra GfK i oktober til minus 30 fra minus 21. Der var ellers ventet en marginal bedring til minus 20.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her