23. dec. 2024 kl. 08:17
110 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Amerikansk inflationsdata sender oliepriserne op

Oliepriserne stiger mandag på fornyet håb om yderligere pengepolitiske lempelser, efter at amerikanske inflationsdata var lavere end ventet. Udsigterne til et forsyningsoverskud i 2025 fortsætter med at tynge markedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 73,27 dollar mod 72,60 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,85 dollar mod 69,13 dollar fredag eftermiddag.

- Risikoaktiver, herunder amerikanske aktiefutures og råolie, har startet ugen på et mere solidt grundlag, fortæller IG. mar 2024kedsanalytiker Tony Sycamore og tilføjer, at køligere inflationsdata dæmper bekymringerne for næste års pengepolitik.

Oliepriserne faldt med mere end 2 pct. i sidste uge på bekymring for den globale økonomiske vækst og olieefterspørgslen, efter at den amerikanske centralbak, Federal Reserve, signalerede forsigtighed med hensyn til yderligere rentenedsættelser. Priserne blev også tynget af en undersøgelse fra Asiens største raffinaderi, Sinopec, der peger på, at Kinas olieforbrug topper i 2027.

USA´s kommende præsident, Donald Trump, varslede fredag med told på europæisk eksport, hvis ikke EU skruer op for importen af amerikansk olie og gas. Europa-kommissionen sagde, at man er klar til en drøftelse om, hvordan man kan styrke det, den beskrev som et stærkt forhold.

Analytikere fra den australske finanskoncern, Macquarie, venter et voksende forsyningsoverskud i 2025, hvilket vil sænke Brent-priserne til at gennemsnit på 70,50 dollar per tønde fra dette års gennemsnit på 79,64 dollar.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2630,23 dollar mod 2631,06 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her