Oliepriserne falder let torsdag morgen efter nye udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, har skabt handelsuro og øget usikkerheden om den globale vækst.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 70,18 dollar mod 70,30 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,34 dollar mod 68,42 dollar onsdag eftermiddag.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, truede onsdag Brasilien med told på 50 pct. på eksportvarer til USA efter en offentlig konflikt med den brasilianske præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, hvilket forværrer spændingerne mellem de to lande. Truslen kommer som opfølgning på tidligere initiativer om øgede toldsatser mod flere handelspartnere.
Præsident Trump har dertil annonceret told på 50 pct. på kobber fra 1. august og 200 pct. på medicinalvarer i fremtiden.
Referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, viser, at kun få beslutningstagere i centralbanken vurderede, at renten kunne sænkes i juni på grund af bekymringen for inflationspresset fra Donald Trumps toldsatser. De højere renter gør lån dyrere og reducerer dermed efterspørgslen efter olie, hvilket lægger pres på oliepriserne.
Selv om de amerikanske olielagre steg i sidste uge, understøttes oliepriserne af, at lagrene af benzin og destillater faldt. Globalt nåede flyvninger i juli rekordniveauer, og Kina oplevede et fem måneders højdepunkt i havne- og fragtaktiviteterne.
- Fra år til dato er væksten i den globale olieefterspørgsel i gennemsnit 0,97 mio. tønder om dagen, hvilket er i overensstemmelse med vores prognose på 1 mio. tønder om dagen, skriver den amerikanske storbank, JPMorgan i et kundenotat.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 3315,85 dollar mod 3308,18 dollar onsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Kille Petrea Nylander +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her