19. aug. 2025 kl. 08:50
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Handlerne holder vejret mens Ukraines fremtid di...

Oliepriserne står i stampe tirsdag morgen, mens markedet fordøjer nyhederne fra de mange pressemøder omkring krigen i Ukraine. Fredagens møde viste sig hverken destruktivt eller konstruktivt, men præsident Trump har senest udtalt, at en aftale bør være opnåelig.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 66,19 dollar mod 65,94 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 62,29 dollar mod 62,02 dollar mandag eftermiddag.

Samtidig kigger handlerne frem mod den amerikanske centralbankchef Jerome Powells tale ved Jackson Hole på torsdag, hvor han får en plads i rampelyset til at fortælle om fremtidsudsigterne for den amerikanske økonomi. Her vil flere lægge særlig vægt på, om tonen er afventende, eller om han taler i konsensus med markedet, og der dermed kommer en rentesænkning næste måned.

- Med hensyn til sanktioner fortsætter Ukraine sine egne succesfulde sanktioner over for Rusland. Både Ungarn og Slovakiet bekræftede i går, at olieflowet fra Rusland nu er stoppet, efter at Ukraine med droner har ramt Druzba-olieledningssystemet, inklusive en pumpestation. Mere end 200.000 tønder olie skulle være berørt. Det er uklart, hvor lang tid det vil tage at reparere skaderne, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Global Risk Management.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 3336,53 dollar mod 3334,39 dollar mandag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her