15. aug. 2025 kl. 07:55
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Japan trækker oliepriserne op mens handlerne afv...

Mens markedet fortsat afventer udfaldet af mødet fredag aften dansk tid mellem Donald Trump og Vladimir Putin, trak en stærkt BNP-vækst fra Japan oliepriserne en smule op fredag morgen.

Det skriver Reuters.

Der var lagt op til en BNP-vækst på 0,4 pct. blandt analytikerne, men solens rige overraskede ved at vækste med 1 pct. Japan er blandt en verdens største olieimportører og dermed er deres økonomiske aktivitet essentiel for efterspørgslen i markedet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 66,76 dollar mod 66,46 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,85 dollar mod 63,45 dollar torsdag eftermiddag.

Mødet mellem verdenslederne har fortsat handlernes fulde fokus. Dog virker sandsynligheden for en endelig aftale ved mødet i Alaska lav, da Trump selv har åbnet døren for endnu et møde, hvor Ukraine også vil være repræsenteret.

Samtidig forventer analytiker hos Global Risk Management, Arne Lohmann Ramussen, at flere handlere vil lukke deres positioner op til weekenden, da de fleste vil minimere deres eksponering. Usikkerheden præger således stadig markedet, og store bevægelser kan være i vente mandag, når oliemarkederne atter åbner og handlerne har fordøjet nyhederne fra fredagens møde.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 3393,40 dollar mod 3408,02 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her