03. okt. 2025 kl. 08:34
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olien på vej mod største ugentlige fald siden sl...

Oliepriserne stiger marginalt fredag morgen, men er på vej mod sit største ugentlige fald siden slut. jun 2025i. Markedet forventer, at Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, øger produktionen, når der søndag er Opec+ møde, på trods af overudbudsbekymringer.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 64,70 dollar mod 64,54 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 61,06 dollar mod 61,03 dollar torsdag eftermiddag.

Kilder har fortalt Reuters, at Opec+ muligvis øger produktionen med op til 500.000 tønder per dag i november, efter at Saudi Arabien går efter at genvinde markedsandele.

Ukraine har i sine angreb gået efter russisk energiinfrastruktur.

- Vi begynder også at se bagsiden af de ukrainske angreb på russiske raffinaderier, nemlig en stigende råolieeksport fra Rusland, da olien ikke kan anvendes lokalt. Den russiske eksport ad søvejen er nu den højeste siden foråret 2024. Det sker samtidig med, at Saudi Arabien i september også har øget produktionen og eksporten, i tråd med de højere kvoter og et lavere hjemligt olieforbrug til elproduktion i efteråret, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker for Global Risk Management, i en kommentar.

Ifølge chefanalytikeren er støtteniveauet ved 65 dollar per tønde brudt for Brent, og det næste vigtige niveau er 60 dollar per tønde.

Analytikere fra JP Morgan har sagt, at september har været et vendepunkt, og oliemarkedet er nu på vej mod et betydeligt overskud i fjerde kvartal og ind i næste år.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 3859,10 dollar mod 3840,00 dollar torsdag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



Nicklas Dige Larsen +45 26 14 55 08 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her