14. jul. 2025 kl. 07:48
52 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olien stiger mens investorerne afventer Trumps R...

Oliepriserne stiger en smule mandag, da investorerne ser på muligheden for yderligere amerikanske sanktioner mod Rusland. Stigningerne begrænses dog af øget olieproduktion i Saudi-Arabien samt fortsat usikkerhed om toldsatser.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 70,51 dollar mod 70,15 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,59 dollar mod 68,20 dollar fredag eftermiddag.

Donald Trump sagde søndag, at han vil sende Patriot-luftforsvarsmissiler til Ukraine. Den amerikanske præsident ventes desuden at komme med en "stor udtalelse" om Rusland mandag. Trump har tidligere udtrykt frustration over den russiske præsident Vladimir Putin, som følge af manglende fremdrift i fredsforhandlingerne med Ukraine og Ruslands eskalerende angreb på ukrainske byer.

For at presse Rusland til fredsforhandlinger med Ukraine fik et amerikansk lovforslag fra to partier om sanktioner momentum i Kongressen i sidste uge, men det afventer stadig støtte fra Trump. Samtidig er EU-ambassadører tæt på at blive enige om en 18. sanktionspakke mod Rusland, som blandt andet vil sænke prisloftet på russisk olie, erfarer Reuters.

Det Internationale Energiagentur (IEA) oplyste, at Saudi-Arabien i juni overskred sit olieproduktionsmål med 430.000 tønder per dag og nåede 9,8 mio. tønder per dag, mod Opec+-målet på 9,37 mio. bpd. Saudi-Arabiens energiministerium oplyste fredag, at landet fuldt ud overholdt sit frivillige Opec+-mål, og at olieforsyningen i juni var 9,352 mio. bpd, hvilket er i tråd med den aftalte kvote.

Kinas olieimport steg i juni med 7,4 pct. til 49,89 mio. tons, svarende til 12,14 mio. tønder per dag - den højeste rate siden august 2023. Samtidig følger investorerne de amerikanske toldforhandlinger, der kan påvirke den globale økonomiske vækst og dermed oliefefterspørgslen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 3354,50 dollar mod 3360,84 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Kasper Leif Pedersen +45 26 14 55 08 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her